Tema S: Ramasjang Redder vandsalamanderen

Sammen med landets børn hjælper Ramasjang Redder hvert år et truet dyr – og den indsats har en stor del af landets børnebiblioteker bakket op om de sidste mange år.

Siden 2018 har 3-9-årige børn i hele landet gennem leg lært, hvordan de kan hjælpe bier, frøer, pindsvin, fugle, havets dyr, sommerfugle og flagermus. Nu er turen kommet til vandsalamanderen.

Vandsalamandere mangler steder at bo. Om foråret bor vandsalamandere i vand. Når det bliver sommer, går de på land for at finde et sted, de kan bo om vinteren. Derfor kalder Ramasjang på alle Danmarks børn og beder dem om at hjælpe vandsalamandere ved at bygge stenbunker, som de kan flytte ind.

Vil I være med igen i år? Så kører kampagnen primært i uge 22, 23 og 24, men kan reel set køre frem til slut august/start september.

Læs mere på dr.dk/redder fra uge 22. Her kan du desuden finde digitalt indhold og læringsmateriale fra DR Lær. Der vil på Bibliotekernes Temasamarbejdes hjemmeside komme en plakat til bibliotekerne, samt en inspirationsliste til en udstilling, så landets biblioteker kan opfordre børn og deres voksne til at tage ud i naturen og redde vandsalamanderen. Der vil også være mulighed for at engagere børn på bibliotekerne igennem et Ramasjang Redder opgavehæfte med forskellige kreative og legende opgaver. Dette er klart fra uge 22.

Ved spørgsmål kontakt: Karoline Olsen, kosc@dr.dk / Lea Korshøj Christensen, lea.christensen@aalborg.dk

Supplerende information
Ramasjang og otte kommuner har i fællesskab har etableret otte store stenbunker. Fra uge 22 kan I på dr.dk/redder finde et kort over, hvor i landet de store stenbunker befinder sig. I kan fx opfordre familier og pædagoger til at tage på tur til stenbunkerne for at lægge sten til stenbunken. Der er også mulighed for at finde sten ude ved stenbunken. Vores håb er, at stenbunken kan skabe et grønt samlingspunkt for børnene, hvor alle er sammen om at støtte biodiversiteten i de pågældende kommuner. Stenbunker gør nemlig meget godt for både vandsalamanderen og mange andre dyr.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det seneste nyt om fra bilbliotekernes Temasamarbejde